|
Det kræver et alternativ til regeringens, Dansk Folkepartis og - på store stræk - Socialdemokraternes kurs. Den Anden Vej kalder vi vores politik.
Vellykket integration
Danmark skal være blandt de bedste i konkurrencen om viden og kreativitet. Først og fremmest må vores omdømme og den praktiske hverdag være præget af åbenhed og respekt for det enkelte menneskes værdighed, integritet og sårbarhed.
Derfor skal statsborgere kunne bo i Danmark med sin ægtefælle og sine børn. Alt andet hører en anden tid og en anden verden til.
Integrationen vil være afhængig af, at foreningsdanmark breder sig ud og inkluderer og omfatter alle borgere i al deres mangfoldighed. Jo hurtigere vi opdager det i Danmark og handler derefter, jo hurtigere vil vi få succeser og glæde af et varmere og mere respektfyldt og ligeværdigt samfund.
Og så vil vi få nye borgere som aktive medborgere. Men det kræver dialog og dermed anerkendelse af din næstes integritet og ligeværd. Og det kræver omtanke for muligheder for alle.
Men en vellykket integration kræver også et fast og stadigt opgør med ekstremister og islamister. Vi vil ikke give dem nogen form for plads. Demokratiet forudsætter respekt for og efterlevelse af de principper, der konstituerer demokratiet og retsstaten.
Udlændingepolitikken hænger sammen med vores omdømme i verden og med vores selvforståelse som nation.
Skattestoppet blokerer for en skattereform
Skattestoppet udhuler langsomt men sikkert grundlaget for den danske velfærdsmodel og er uden sammenligning den største trussel mod det danske velfærdssamfund.
En skattereform er nødvendig for at sikre velstand og velfærd i fremtiden. Desværre blokerer regeringen for, at vi kan ændre skattesystemet med deres asociale og perspektivløse skattestop. Skatten er simpelthen ikke til debat længere. Det vil vi ændre.
Derfor vil vi en anden vej for Danmark.
Vores skattepolitik har et hovedformål: at fremtidssikre vores velfærd.
Det gør vi ved at omfordele beskatningen, så skatten på arbejde sænkes og skatten på mursten gøres retfærdig.
Skatten på arbejde skal ned
Det er imod al sund fornuft, at det, der beskattes mest, er det, der er mest brug for, nemlig arbejde. Nedsætter vi skatten på arbejde medfører det - i modsætning til skattestoppet - ikke forringelser af velfærden. Tværtimod, er nedsættelse af skatten en sikring af fremtidens velfærd.
For sænker vi skatten på arbejde løftes beskæftigelsen så der bliver rum til at ansætte de mennesker, der skal sikre os alle velfærden i fremtiden - flere pædagoger i daginstitutionerne, personale til at hjælpe de ældre, der ikke kan selv og lærer til at uddanne vores børn.
Fra arbejde til mursten
Regeringen smider hvert år mere end 1 mia. kr. ned i skattestoppets sorte hul. Det er penge som går til lettelser af boligskatten til allerede velhavende boligejere. På denne måde skaber skattestoppet mere ulighed ved især at favoriserer de bedst stillede boligejere.
Vi ønsker at fastholde ejendomsværdiskatten, så den stiger med lønudviklingen og med reguleringen af folkepensionen og de andre overførsler. Ved salg kan beskatningen gå op på 1 procent igen.
Defacto vil vi opkræve nøjagtigt det samme beløb i skat som regeringen, men vi vil gøre det på en smartere og mere socialt retfærdig måde.
De bredeste skuldre skal bære
Når skatten på arbejde sættes ned, gælder det for alle, så både dem der tjener meget, og dem der tjener lidt, får noget ud af det.
Personer med lave indkomster opnår en skattelettelse gennem øget person- og beskæftigelsesfradrag. Mens personer med høje indkomst tilskyndes til at gøre en ekstra indsats, idet indkomstgrænsen for topskatten øges.
Ingen stilles således dårligere efter den radikale skattereform. Tværtimod giver vi folk muligheden for selv at vælge, hvordan de vil indrette
Derfor vil vi af med skattestoppet – derfor vil vi have en skattereform.
En anden vej for folkeskolen
Folkeskolen er en uomgængelig vigtig kulturinstitution. Her dannes eleverne til fremtidens borgere.
Det er et paradoks, at der er et flertal i Folketinget, der i ramme alvor tror, at skolens hverdag med undervisning og læring kan styres fra et sted i landet. At obligatoriske og nationale test kan bruges til at få skolerne til at undervise bedre og udvikle en evalueringskultur.
Lærere og elever er ikke maskiner. Lærerens udannelse er en meget vigtig forudsætning for en vellykket undervisning. Og lærerens greb om eleverne og undervisningen er den helt afgørende forudsætning for et godt skoleforløb for eleverne.
Alle andre forhold er af underordnet betydning. Der er kun en vej frem: Det er at inddrage lærerne og vinde deres tillid og holde dem fast på deres ansvar. Hvad med at respektere dem, der er uddannet til at løse opgaven? Hvad med at stille skolens ledelse til ansvar for at vise, hvad skolen lykkedes med?
Et velfærdssamfund bygger på tillid og ansvar
Trods løfter om at sætte mennesket før systemet, har VK-regeringen skabt en offentlig sektor, som vil gøre enhver planøkonom grøn af misundelse. Det er en offentlig sektor, der er blevet ekspert i at følge regler, i at kontrollere og i at udfylde skemaer, men som halter langt bagefter når det gælder om at skabe de nødvendige resultater.
Det Radikale Venstre vil frisætte medarbejdernes erfaring, indsigt og idérigdom – eller med andre ord: den offentlige sektors kreative potentiale. Den offentlige sektors kerneydelser er et unikt møde mellem mennesker, som ikke kan beskrives udtømmende i bekendtgørelser eller i tekniske målinger. Det er nemlig hverken folketings- eller lokalpolitikere, der bedst ved hvordan den konkrete opgave skal løses på enkelte plejehjem, jobcenter eller skole. En effektiv og kreativ offentlig sektor kræver at vi har tillid til, at medarbejderne altid udnytter deres erfaring og faglighed til at skabe de bedst mulige resultater.
Udviklingen i den offentlige sektor skal vendes gennem to konkrete initiativer. For det første vil vi standse udliciteringer for udliciteringernes skyld. Udliciteringsbølgen har medført detailbeskrivelser i bl.a. ældreplejen, helt ned i antallet af minutter i køkkenet, antal strejf med kosten og antal minutters snak med ”klienten”. Men det er endnu ikke lykkedes nogen at omsætte de vigtigste ydelser i ældreplejen, nemlig medmenneskelighed og omsorg, til tekniske målinger. Resultaterne af en ældrepleje, der har fokus skarpt rettet mod regler og målopfyldelse frem for omsorg og menneskelighed blev tydelig for enhver, da optagelserne fra et plejehjem i København rullede henover skærmen. Hvis vi skal skabe en bedre ældrepleje, bør vi derfor tage ved lære af de gode eksempler på de selvstændige plejehjem, hvor ledelsen ikke bruger tid på at fastsætte detaljerede mål og resultatkrav, men i stedet knokler for at skabe et hjem for de ældre, som de også ville byde deres egne forældre. Det er hårdt arbejde, men kompliceret er det ikke.
For det andet vil vi gøre op med den detailstyring af kommunerne, som regeringen har stået i spidsen for. Det Radikale Venstre vil ikke være med til at betale prisen for den centrale styring og ensretning af læringskulturen i folkeskolerne, der indvarsles med de nationale tests. På samme måde ønsker vi at mindske detailstyringen af beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, så de kommunale sagsbehandleres kontakt med borgerne ikke længere bestemmes fra Christiansborg. Vi vil nemlig ikke være med til at legitimere et system, der som det nuværende tvinger de kommunale sagsbehandlere til at indkalde borgere, der lider af en dødelig sygdom til nedværdigende opfølgningssamtaler, selvom alle kan se at samtalen aldrig kan bringe den dødssyge borger et skridt tættere på arbejdsmarkedet. Hvis man - ud fra princippet om at 1.000 kommunale sagsbehandlere tænker bedre end én minister - udviser langt større tillid til sagsbehandlernes dømmekraft, kan de kommunale ressourcer bruges bedre og langt mere effektivt end i dag.
Danmark i verden
I Det Radikale Venstre arbejder vi hver dag for at udvikle det internationale retssamfund. Det gør vi gennem samarbejde på demokratisk vis med parterne omkring os, og ved at respektere vores fælles organisationer og deres opgaver i det internationale samfund.
Danmark skal igen være i front med bistandshjælpen og udvikling af mulighederne for de fattigste. Vi skal arbejde for respekt for menneskerettighederne, bl.a. ved selv at være det gode eksempel.
Danmarks muligheder i fremtiden afhænger af vores vilje og evner for indflydelse og for at finde løsninger for fælles problemer over grænserne. Den største lydhørhed og indflydelse følger det land, der er det gode eksempel i den globale verden.
Den vej skal Danmark finde igen. Her skal vi holde de demokratiske principper i hævd, så der skabes tillid til os, og vi kan stille krav til andre, når vi selv lever op til de samme krav.
Det er en helt anden vej og en helt anden politik, end den Danmark er blevet kendt på efter valget i 2001.
Den vil Det Radikale Venstre gå. Det er den anden vej, der fører til Det kreative Danmark, hvor dialogen og åbenheden og udsynet og den livslange læring og kulturmøderne sker i et tolerant og åbent og mangfoldigt miljø. Vi er overbeviste om, at der vil være mange vælgere, der ønsker sig den anden vej. | 
